Tanker omkring vores nye hus i Arnager

19-11-2017

I 4 år har jeg nu fulgt boligmarkedet på Bornholm tæt. Har været daglig bruger af boligsiden.dk lige så længe og er tilmeldt forskellige ejendomsmægleres køberkartotek. Det er slut nu. For vi skal flytte. Ikke væk fra øen - hvilke for nogen kunne være en nærliggende tanke. Nej, vil skal ned til vandet. Til Arnager. 

Når vi har fortalt mennesker vi mødte, at vi bor i Lobbæk, mødes vi med en del uforstående blikke og kommentarer ala “Hvorfor i alverden flytter man til Lobbæk?” 

Når vi nu fortæller folk, at vi skal flytte til Arnager, er reaktionen en helt anden ala “Det kan jeg sørme godt forstå, der er også smadder hyggeligt”.

Som ikke-Bornholmer var mit kendskab til øen begrænset til den typiske turists overfladiske viden om Hammershus, Allinge, Gudhjem og Dueodde, da vi var her de første par gange. Men vi er imellemtiden blevet klogere. Meget klogere. Og selv om Lobbæk en gang har været en driftig lille by med både bank, tobaksforretning, en af øens bedste slagtere, Brugs, byggemarked og endda en station, ja så besidder byen ikke længere meget af fordums pragt og aktivitet.

Så vi søger andre græsgange. Eller bølgeskvulp for at være mere nøjagtig. For siden vi har fået fast bopæl på øen, så ved vi hvad, der får vores hjerter til at slå højere. Langsommere, men højere. Stranden og vandet ved Arnager!

I starten af året blev en stor bebyggelse med mange kvadratmeter og flere tilbygninger udbudt til salg. Jeg legede "konen med æggene" og forestillede mig "Bed & Breakfast" og meget andet. Så kom der insolvent dødsbo på listen. Men selv ikke en halv million kroner til renovering havde været nok til at føre huset "up-to-date", så vi takkede nej. Men på Vagtbodgade ligger vores fremtidige hjem. Der skal lægges både timer og kroner - men huset har en formiddabel havudsigt, en stor altan, en supernem lille have - og de bedste naboer man kan tænke sig, nemlig husets sælgere.

Holger har ejet huset i 46 år, nu skal det sælges. Til os! Og for sådan at byde os velkommen til og få os rigtig integreret fra start af, ja så har Judith arrangeret en lille goddag-og-farvel-fest i midten af december. De tidligere lejere siger farvel og vi siger goddag - til byen og dens indbyggere. Jeg har aldrig hørt om noget lignende.

Da vi for anden gang på halvandet år næsten fordobler vores boligstørrelse, kræver det flere møbler. Hvilket luksusproblem for en, der gerne indretter og shopper. Gerne genbrug med en historie.

I et sommerhus i Øster Sømarken køber vi en fin sofa. Af to indfødte bornholmere, der nu bor på Nørrebro med kvarterets betændte tilstand og som finder roen her på øen - ude midt i skoven. Men sådan en sofa transporterer jo ikke sig selv. Og op på taget af Fiat Pandaen er ikke en option. Vi får tilbudt at låne deres trailer - men pandaen har ikke anhængertræk. "Jamen I kan da bare låne vores bil".....sagde den venlige bornholmer....... (frys).... den tager vi lige igen...... "Jamen I kan da bare låne vores bil. Vi skal bare køre herfra og nå eftermiddagsfærgen...... a'rmen..... Vi var naturligvis henrykte, trillede afsted med sofa i trailer - og kørte den direkte til Arnager.

Kan vist ikke understrege nok, hvor heldige vi føler os og hvor meget vi glæder os til at blive en del af det lille fiskerleje med de venligste mennesker.

19-11-2017

Jeg troede egentlig at stavnsbåndet blev ophævet i 1788 - men når man er huskøber og sælger, så finder man ud af, at dette ikke helt er tilfældet.

Man kommer i kontakt med mæglere, forsikringsfolk, banker, vurderingsmænd, jurister og andet godtfolk. Og alle har de julelys i øjnene, for pengene fosser ud af “statskassen” (min) direkte til dem i en lind strøm. Der hersker ikke monopol på nogle af deres ydelser, men men men….. 

“Jeg sender dig lige et tilbud”…. fyldt med klausuler om, at man skal købe både husforsikring, indboforsikring, rejseforsikring, knallertforsikring samt en jeg-knækkede-vist-lige-en-negl-forsikring, hvis man vil gøre sig håb om en ejerskifteforsikring.

Vi ville gerne støtte og købe lokalt og fik derfor et tilbud på hårde hvidevarer tilsendt. Kr. 9.000 (nitusinde!!) mere skulle de have end et internetbaseret firma skulle have for de samme varer. Behøver jeg at sige, hvem der fik ordren?

Midt i alt ståhejet, har jeg valgt at skifte bank - til en lokal bank. En jeg kan gå ned i, hvis jeg en dag skulle få behov for det. En bank, som kender det marked, jeg gerne ville købe og sælge hus i. Ikke nogen forkert beslutning - men dyr! Kr. 5000,- for at håndtere den ene sag. Og kr. 3000,- for at håndtere den anden sag - dertil kommer naturligvis alle statens omkostninger oveni. Mængderabat? “Ny kunde - vi er glade for at du har valgt os”-rabat? No way.

Til bankens forsvar bør jeg tilføje, at en af medspillerne på markedet skulle have kr. 11.000 ifølge deres prisliste, hvis man gerne ville være kunde hos dem. Kr. 11.000,- ??? WTF...! 

Da vi i sin tid købte huset på Bornholm, fik vi at vide, at man gerne så, at vi anvendte en lokal advokat til at ordne handlen. Fair nok! Denne gang valgte jeg at tjekke markedet en smule ud. Og se det kunne godt betale sig! Hjælpsomme jurister hos www.juristogskoedehuset.dk har givet hurtig, imødekommende og brugbar rådgivning. Og sparet mig ca. kr. 4000,-. De får mine varmeste anbefalinger. 

Hvor vil jeg hen med dette indlæg? Vel egentlig bare opsummere, at når man sidder med alle sine boligdrømme, bladrer løs i boligmagasiner og surfer og crawler sig gennem diverse hjemmesider med interiør, ja så skal man i sit budget lige huske at lægge små kr. 50.000 af til "udforudseete udgifter". Sikke en fest man kunne holde for de penge!