11-12-2015

Om at købe hus på Bornholm

Vores fascination af og kærligheden til Bornholm blev grundlagt da vi for 6 år siden var vi her sammen for første gang. Michaels drenge var med sammen med Bitten og Mathilde. Jeg havde ikke været her siden 1990-91 og var spændt på hvordan øen så ud nu. Den så ud som dengang! Det var som om de sidste 20 år var gået sporløst hen over øen uden at efterlade en eneste ekstra rynke i granitten. Tempoet på øen var nøjagtigt som det var, da jeg sammen med familien besøgte den i 80'erne... Man kører ned af rampen på (hurtig)færgen Leonora Christine og straks falder puls og blodtryk til et meget sundere niveau. 

Vi forelskede os i Gudhjem og var klar til at flytte over med det samme. Ideerne til hvordan vi kunne få det til at hænge sammen økonomisk (og praktisk) var mange. Undervisning, oversættelser, fotografering, cafe og B&B i det stråtækte hus, der var til salg i guddommelige Gudhjem var svaret. 

Realiteterne og hverdagens forpligtigelser vandt dog over flyvske planer og insisterende mavefornemmelser....

I 2013 var vi tilbage i Gudhjem igen. Denne gang i bil og vi kom mere omkring, hvilket blot førte fornyet forelskelse og endnu større begejstring med sig. Hjemme igen undersøgte vi muligheden for at købe en bolig på øen og vi var endda med en meget imødekommende ejendomsmægler i Sandvig og i Tejn og se to huse.... Men det var inden bopælspligten blev ophævet rundt omkring på øen og drømmen om en sommerresidens blev igen skrinlagt for vinteren.

I foråret 2014 begyndte jeg i al hemmelighed at kigge på boligannoncer på nettet. Jeg hungrede efter at komme tilbage til øens langsomme pulsslag, til den smukkeste natur, de imødekommende mennesker og alt det andet, som jeg stadig manglede at opdage og opleve.

Ferieplanen lød på 8 dage i en ferielejlighed på Prenzlauer Berg sammen med familiens teenagere. 8 dage med kultur og shopping i den tyske hovedstad - bestemt ikke at foragte! Men Berlin er ikke Bornholm. Så da vi var hjemme igen intensiverede jeg annonce-kiggeriet. Jeg VILLE have noget beboeligt derovre. Jeg var villig til at gå på kompromis med ALT!!

Eller rettere sagt: næsten alt.... For der var et hus til salg på Pedersker Hovedgade til ca. 160.000, men det nægtede jeg at interessere mig for - Google Earth afslørede nemlig at det ligger klods op og ned af en gylletank som næste nabo! Ikke tale om! Og så kan Bornholms borgmester bo nok så meget lige i nabolaget, jeg skulle ikke lave nogen som helst aftale med nogen som helst ejendomsmægler. Til gengæld overvejede jeg at købe en båd, der kunne ligge i Allinge havn eller et ”mobile home” der kunne stilles på en byggegrund. Jeg kunne skrue meget ned på komforten og forventningerne hvis bare drømmen ville gå i opfyldelse. Yeah right.... De efterfølgende måneder har i høj grad (be)vist at jeg ikke er særlig god til at gå på kompromis - specielt med komforten....

Men tiden belønner den tålmodige....

En tirsdag eftermiddag kl. 17.15 - et kvarter efter at ejendomsmæglerne havde lukket telefonerne for den dag - dukker der to annoncer op på hjemmesiden. Det ene til 48.000 og det andet til 98.000 kroner.... Det ene er en faldefærdig rønne, det andet et helårshus i Lobbæk. Vi bød på huset i Lobbæk pr mail med det samme, skrev at vi ville købe ubeset og at de bare kunne skrive hvor pengene skulle overføres hen - vi skulle eje det hus!! Det skulle blive vores!! Vi snakkede hus til langt ud på aftenen og sov ikke ret meget den nat.. 

Næste formiddag indledtes en nervepirrende dialog med mægler. Først kunne vi få det, så kunne vi ikke få det og så kunne vi alligevel få det hvis vi afgav et bud på det.... Aghrrr... Nerverne hang udenpå tøjet. Vi fik arrangeret pasning af hund og købt billetter til Bornholmer Bussen torsdag morgen kl. 7.00 og kl. 9.50 blev vi endnu engang hentet af en ejendomsmægler, der øjnede en meget hurtig handel.

Jeg ville ikke se huset. Jeg ville til hans kontor, til hans skrivebord, til en slutseddel. Sådan blev det ikke. Vi så huset og var solgt. Michael tog 50 billeder, som i de kommende måneder skulle blive nærmest slidt op på computeren.

For efter endnu et par nervepirrende uger hvor vi afventede advokater, vurderingsmænd, forsikringsfolk og andres godkendelse af handlen, var huset endelig vores!! Vi var de kistelykkelige ejere af et hus i Lobbæk. Vi følte at appelsinen var faldet direkte ned i turbanen. Alle, vi talte med, lykønskede os, og det viser sig jo at alle mennesker har et forhold til Bornholm. De har en fætter, en veninde, bedsteforældre eller anden familie boende. Eller de har mødt deres livs kærlighed på øen, haft sommerjob eller gået på efterskole herovre. Alle har et forhold til øen - og alle har en positiv holdning til den. De fleste har også en holdning til Lobbæk - Bornholms "røvhul" er det blevet kaldt. 

Her vil I løbende kunne følge udviklingen og oplevelser på øen, både i form af billeder og tekst.