11-12-2015

Renovering af huset i Lobbæk

Knapt var blækket på slutseddel tørt før planerne for istandsættelse og indretning gik i gang. Mange former for indretning kom i spil og næsten lige så mange blev forkastet igen. I september tog vi Bitten med over for at se huset og hun kunne straks se masser af potentiale. Hun ville have en seng lavet af euro paller og en garderobestang af en tørret gren fra skoven. Jamen værsgo Bitten, det skal du da have. 

Det stod ret hurtigt klart, at køkkenet ikke bare skulle have en hurtig nedslibning, en grundrens og en gang maling. Gamle madrester sad simpelthen ætset ind i træet i lågerne. Ikke lækkert!! 

På sommerens loppemarkeder, på DBA, i Søstrene Grene, i IKEA og blandt mormors arvesager fandt vi masser af møbler, nips, viskestykker, elektronik, bestik, gryder og lamper. Vi gjorde en masse kup og fyldte både loftsrum og dagligstuen i Hvidovre op med fund. 14 dage før påske oprandt dagen hvor vi skulle bringe alle disse mange kasser og møbler til deres nye hjem. I en lejet kassevogn fyldte vi køkkenelementer, køleskab, tremmesofaer og adskillige kasser med alverdens ting og sager for at bringe dem gennem Sverige til Lobbæk. Det var sjovt at åbne den ene kasse efter den anden og finde den ene finurlige sag efter den anden. Vi havde købt ind, arvet og klunset i 8 måneder, vi havde samlet så meget og glemt en del af tingenes eksistens. Så der blev sagt "neeej, har vi også sådan en?" mange gange i løbet af den weekend. Vi havde bl.a. så mange nipsting, at vi kunne lave en helt reol med vaser, lys, skåle osv. og oprette vores egen "Kop & Kande".

Da vi nu havde råderetten over en varevogn, var det bare med at udnytte transportmulighederne mens vi var i gang. Så vi købte box madrasser hos Jysk, gipsplader hos Jem&Fix og hentede havemøbler i Gudhjem. 

Så kom påskeferien og her skulle der for alvor rykkes. Og det blev der!! Der blev malet, revet ned, bygget op, hængt lamper op, flyttet, rengjort og klargjort indenfor. Udenfor var haven et vildtnæs, det vidste vi. Den tidligere ejer havde pga sygdom intet gjort i et par år og der var masser af ukrudt og meterhøjt græs at tage fat på. Her mødte vi første gang naboernes venlighed. En ældre nabo fra en af sidegaderne så os oppe fra sin altan knokle med en håndsaks i buskadset og kom over og tilbød os at låne hans plæneklipper....

Efter 11 dage med mange mange timers daglig indsats, så huset på mange måder så anderledes ud. Nu var det ikke kun vores på papiret men så sandelig også i virkeligheden. Resultatet af vore anstrengelser ses i fotoalbummet ”Fra skrot til slot”.