11-12-2015

Om gamle ting og sager, loppefund og "brug og smid væk"......

Jeg ved ikke helt hvornår mit indre "klunser-gen" fik liv, sådan rigtig for alvor. Det startede i det små, da jeg købte brugt mærkevaretøj til min datter på Holtes p-plads, der hver søndag fra april til oktober omdannes til et slaraffenland for loppe-findere. I starten af det nye årtusind kunne man i de rige nordsjællandske damers bunker finde små Kenzo kjoler og bukser til 25 kr og man kunne komme hjem med proropfyldte poser og have brugt ialt kr 200,- De tider er forbi, nu har Trendsales taget over på det marked og priserne blandt damerne på parkeringspladsen er steget betragteligt. Man kan dog stadig sagtens være heldig at finde en lækker ting eller to til en billig penge på de sjællandske loppemarkeder - der er bare blevet længere mellem "snapsene"....

Men tilbage til mit klunser-gen... I køkkenet i Lobbæk er der nye køkkenelementer, fliserne på badeværelset samt madresserne er også nye. Resten - hvilket vil sige en hel del - er enten købt på loppemarkeder, på DBA, på Bornholmermarked.dk, arvet fra min mormor eller klunset på BOFA (genbrugspladsen) i Åkirkeby.... Hele sommeren har vi her på øen holdt øje med annoncer om markeder og garagesalg lige som vi er stoppet ved næsten alle boder med et bornholmsk flag i vejkanten for at se om der gemte sig en skat eller to. Vi har også fundet ud af, at de kirkelige genbrugsforretninger har et bredt og flot udvalg af mange ting. Så vi har virkelig set mange mange fine gamle og nye knapt så fine ting og sager. 
 
For det er jo egentlig det det drejer sig om. At jeg er nået en alder hvor klassiske møbler og kvalitet vejer tungere end sidste nye trend i "Boligliv".
 
Da jeg var helt ung flyttede jeg sammen med en kæreste i en gammel lejlighed på Vesterbro. Den var rigtig gammel - med toilet på bagtrapperne og uden bad. Indretningen var også både gammel og gammeldags. Ikke lige det en 19-årig stod og drømte om. Så flyttede jeg til Tyskland og boede det første år hos en familie som au pair pige. Her boede jeg i den afdøde farfars gemakker hvor intet var sorteret ud eller peppet lidt op - need I say more?
 
Så når jeg i de næste mange år skulle indrette mine mange skiftende adresser, var det vigtigt for mig at tingene var nye og smarte. Og koste for meget skulle de helst heller ikke. Så IKEA blev ofte valgt til leverandør af både møbler, tekstiler og interiør. Ikke særlig individuelt og ikke særlig holdbart. Og udfordringen med ungdommens mange flytninger, blev mange udskiftninger fordi tingene ikke holdt, ikke længere passede til den nye livsstil eller slet og ret ikke kunne tilpasses den nye bolig.
 
Hver gang røg der noget ud - hvilket ikke generede mig synderligt. Vil faktisk gå så langt som til at sige, at jeg ikke skænkede det en tanke. 
Men nu er det blevet vigtigt for mig (og min mand), at tingene vi omgiver os med har en historie. Vi køber ikke ting med hjem fra vore ferier, der tager vi billeder i stedet og gemmer dem i vores hjerter og fælles fortælling. 
 
Når vi i dag køber ting, så køber vi dem helst brugt. Af tre grunde 
 
A) tingene har allerde en historie, som vi mange gange bliver præsenteret for. Fx står der i køkkenet i Lobbæk en gammel brandspand i kobber, som vi opbevarer indkøbsposer i. 
 
B) man sparer penge. Mange penge! Vore sofaer er Stouby sofaer, der fra nye koster kr 35.000 (et utopisk beløb for to sofaer for to offentligt ansatte). På DBA kostede de kr 1500,- til sammen.....
 
C) genbrug er CO2 neutralt. Jeg har selvsagt opbrugt min kvote, så jeg vil i fremtiden forsøge at holde mig til tanken om "en ting ind, en ting ud". Så til sommer bliver det helt sikkert mig, der holder garagesalg i Lobbæk