22-03-2016

Befinder mig pt i et vakum. Hvor er hjem? Der, hvor du har hovedparten af dine ejendele eller der, hvor dine kære er? Jeg chekker ind i en af Danmarks mindste lufthavne. Fredag efter fredag. Her finder du ikke et kæmpe udvalg af parfume og alkohol. Ikke nogen perlerække af butikker med danskdesignet tøj, royalt porcelæn eller pilgrims smykker. Ingen international kaffekæde har fundet vejen til øen i søen. Heller ikke nogen national for den sags skyld. Du kan ikke købe ugeblade, deodoranter eller andet udstyr til rejsen. Du kan købe et ærligt stykke rugbrød med to saftige friskstegte fiskefilletter på. Og en kold øl dertil. Kaffen? Den er der ingen barista, det har rørt ved. Den er fra automaten. 

Sikkerhedskontrollen er til gengæld manuel. Du skal selv skubbe plastkasserne med dit habengut fremad på slisken. Man lærer at begrænse sit habengut når man har prøvet at stå og vente på plastkasserne og fylde tre op. Føle sig som en plastkasse-blæksprutte. På dit boardingkort mangler der en information. Hvor skal du sidde henne? Tænk at et flyselskab tør overlade dette valg til deres passagerer. Men det tør de. Fredag eftermiddag er flyet fyldt til allersidste sæde. Man smiler venligt til sin medpassager og spørger: "Er der ledigt her?" Det er der natuligvis. 25 minutter varer turen. Kaffen serveres alligevel uden strejf af stress. Alle forlader flyet af bageste udgang. Og uden undtagelse hilser alle pænt på stewardessen, det netop har sørget for vores velbefindende i gnidningsfrit samarbejde med kaptajnen.

Vi er ankommet til København. Bliver absorberet af menneskemyldret, der findes i denne velsmurte maskine i form af Verdens Bedste Lufthvn. Larmen, stressen, den skubbende masende menneskemængde gør dig med overdøvende kraft opmærksom på, at du ikke længere er på Bornholm, i bornholmsk luftrum.

 

Du bliver omgående, ubarmhjertigt budt velkommen til CPH. Hak et hjørne og hug en andens plads i køen. Lad dig fascinere af eller græmmes over glitteret, maddunsten og mulighederne. Velkommen "hjem".

09-03-2016

En gang i timen kører der en bus mod Rønne. Fire minutter forinden kører der en i den modsatte retning mod Nexø. Ikke noget med at "A står for altid". Udsigten fra busstoppestedet er marker så langt øjet rækker.

Fem kilometer! Fem lange kilometer hvis man har glemt toiletpapir og smør. Fem kilometer til nærmeste indkøbsmulighed. Nærmest angstindjagende når man i 12 år har haft et DøgnNetto som nærmeste nabo. Eneste salg af levnedsmidler i Lobbæk er salg af æg (og kartofler om sommeren).
 
400 indbyggere det er ikke ret mange. Til gengæld er det flinke mennesker, der gerne hjælper, hilser og udviser interesse. Og stille er her. Man kan bogstavlig talt høre græsset gro. Fortovet slås op kl. 18.00 og kl 01.00 slukkes gadelyset. Ikke pga strømafbrydelse. Ikke på gund af besparelser. Der er bare ikke brug for det. Og så er her mørkt. Meget mørkt.
29-02-2016

Den klareste blå himmel med blændende solskin tilsat lette frostgrader. Scenen er sat da Michael og jeg sammen går fra Lobbæk mod Rønne i sporene på den nedlagte jernbane.
Vi kommer forbi mange rislende vandløb og Nylars Rundkirke.
Erantis og tidlige vintergækker pibler frem i skovbunden.
Efter ca. 3 km - i nærheden af Uglegård - kommer skiltet med henvisningen til SLAU's stene.....

Og så dukker dette lille bemærkelsesværdige, fantasifulde, rekreative areal op til højre for os. For at give den fredede løvfrø optimale betingelser har man rundt omkring anlagt små vandhuller. Ved et af disse har den nu afdøde Hans Schouw Andersen, også kaldet Slau, anlagt en eventyrlig og kunstnerisk "rasteplads" af kunstværker hugget ind i sten. Her finder man både et selvportræt af Slau, H.C. Andersens Klodshans, Tinsoldaten m.fl. Ligesom bornholmsk kultur er repræsenteret af både Krølle Bølle, Hammershus og bombardementet af øen som afslutning på 2WW. Selv Odin og Holger Danske er der fundet plads til.

To små grupper af borde og bænke inviterer til at man sætter sig og lader solen varme i ansigtet mens man nyder den skønne udsigt med en stribe af Østersøens vand i det allerfjerneste. Så kan man lade tankerne flyve og lade dem vandre på deres egne eventyr.
Jeg er sikker på, at mange bornholmere kender denne plads.
Men som tilflytter var det en stor opdagelse at gøre. Jeg ved, at der ligger mange flere af den slags oplevelser og venter på os.

 

29-02-2016

På min nye cykelrute er der ingen lyskryds. Ingen trafikstøj. Ingen bilos. Der er ingen, der aggressivt ringer med klokken eller dytter med hornet mens de maser sig forbi. Her er man ikke i livsfare for at blive kørt ned af en utålmodig og stresset bilist, der er kommet 5 minutter for sent afsted. Til gengæld ligger der en rundkirke.

Der sidder en hare midt på cykelstien og lader sig fornærmet forstyrre når jeg nærmer mig. Her er vandløb og skov. Sorte tæpper af marker, der om kort tid bliver til saftige grønne og gule af korn og raps. Der er så pokkers højt til himlen.

Danmarkshistorien viser sig i glimt. Store brune kreaturer ligger på marken, deres ånde ses i den kølige morgen. Store stolte velholdte gårde ligger og ligner kæmpestore røde og gule LEGO klodser. Mit nervesystem takker mig dagligt for at have byttet Gammel Køge Landevej ud med de bornholmske cykelveje

11-12-2015

Jeg ved ikke helt hvornår mit indre "klunser-gen" fik liv, sådan rigtig for alvor. Det startede i det små, da jeg købte brugt mærkevaretøj til min datter på Holtes p-plads, der hver søndag fra april til oktober omdannes til et slaraffenland for loppe-findere. I starten af det nye årtusind kunne man i de rige nordsjællandske damers bunker finde små Kenzo kjoler og bukser til 25 kr og man kunne komme hjem med proropfyldte poser og have brugt ialt kr 200,- De tider er forbi, nu har Trendsales taget over på det marked og priserne blandt damerne på parkeringspladsen er steget betragteligt. Man kan dog stadig sagtens være heldig at finde en lækker ting eller to til en billig penge på de sjællandske loppemarkeder - der er bare blevet længere mellem "snapsene"....

Men tilbage til mit klunser-gen... I køkkenet i Lobbæk er der nye køkkenelementer, fliserne på badeværelset samt madresserne er også nye. Resten - hvilket vil sige en hel del - er enten købt på loppemarkeder, på DBA, på Bornholmermarked.dk, arvet fra min mormor eller klunset på BOFA (genbrugspladsen) i Åkirkeby.... Hele sommeren har vi her på øen holdt øje med annoncer om markeder og garagesalg lige som vi er stoppet ved næsten alle boder med et bornholmsk flag i vejkanten for at se om der gemte sig en skat eller to. Vi har også fundet ud af, at de kirkelige genbrugsforretninger har et bredt og flot udvalg af mange ting. Så vi har virkelig set mange mange fine gamle og nye knapt så fine ting og sager. 
 
For det er jo egentlig det det drejer sig om. At jeg er nået en alder hvor klassiske møbler og kvalitet vejer tungere end sidste nye trend i "Boligliv".
 
Da jeg var helt ung flyttede jeg sammen med en kæreste i en gammel lejlighed på Vesterbro. Den var rigtig gammel - med toilet på bagtrapperne og uden bad. Indretningen var også både gammel og gammeldags. Ikke lige det en 19-årig stod og drømte om. Så flyttede jeg til Tyskland og boede det første år hos en familie som au pair pige. Her boede jeg i den afdøde farfars gemakker hvor intet var sorteret ud eller peppet lidt op - need I say more?
 
Så når jeg i de næste mange år skulle indrette mine mange skiftende adresser, var det vigtigt for mig at tingene var nye og smarte. Og koste for meget skulle de helst heller ikke. Så IKEA blev ofte valgt til leverandør af både møbler, tekstiler og interiør. Ikke særlig individuelt og ikke særlig holdbart. Og udfordringen med ungdommens mange flytninger, blev mange udskiftninger fordi tingene ikke holdt, ikke længere passede til den nye livsstil eller slet og ret ikke kunne tilpasses den nye bolig.
 
Hver gang røg der noget ud - hvilket ikke generede mig synderligt. Vil faktisk gå så langt som til at sige, at jeg ikke skænkede det en tanke. 
Men nu er det blevet vigtigt for mig (og min mand), at tingene vi omgiver os med har en historie. Vi køber ikke ting med hjem fra vore ferier, der tager vi billeder i stedet og gemmer dem i vores hjerter og fælles fortælling. 
 
Når vi i dag køber ting, så køber vi dem helst brugt. Af tre grunde 
 
A) tingene har allerde en historie, som vi mange gange bliver præsenteret for. Fx står der i køkkenet i Lobbæk en gammel brandspand i kobber, som vi opbevarer indkøbsposer i. 
 
B) man sparer penge. Mange penge! Vore sofaer er Stouby sofaer, der fra nye koster kr 35.000 (et utopisk beløb for to sofaer for to offentligt ansatte). På DBA kostede de kr 1500,- til sammen.....
 
C) genbrug er CO2 neutralt. Jeg har selvsagt opbrugt min kvote, så jeg vil i fremtiden forsøge at holde mig til tanken om "en ting ind, en ting ud". Så til sommer bliver det helt sikkert mig, der holder garagesalg i Lobbæk