24-12-2016
Mange må i disse dage (igen) erkende, at de ikke kan bryste sig af, at kunne holde en pletfri jul - renset med Vanish - efter den opskrift fx den Familie Journalen skitserer for os som "den rigtige".
 
Enten er vi ramt af skilsmisse og det er vores "tur" til at undvære børnene i år. Måske fylder savnet af en, der for nylig er gået bort. Eller også er de ydre omstændigheder bare af en sådan karakter, at julen ikke står øverst på ønskesedlen.
 
I år er min datter hos hendes far og hans store familie for at holde jul. Det gør - uanset hvor mange gange jeg nu har gennemlevet det - julen så meget svære at være i.
 
Gaverne er købt og træet pyntet - mægtig fint endda, i gyldne varme farver efter hendes valg. Det opvejer bare ikke savnet af hende denne dag.
Men i år vælger jeg at have fokus på mulighederne i stedet for at svælge i selv-ynk. Hun har det jo fantastisk hvor hun er. 
 
Da det ikke påhviler mig at holde øje med andens rette temperatur og ej heller at fixe kartofler og rødkål, kan jeg planlægge dagen som jeg vil. Og tænk!
 
Jeg har tænkt ud af boksen.... Jeg skal nemlig tilbringe en god times tid hos en venlig thai massør omkring middagstid. Derefter har jeg en aftale med min hund og min mand ved Arnager strand. Her vil vinden blæse os grundigt igennem med 11-12 meter i sekundet og den medbragte kaffe vil defor være yderst velgørende. 
 
Og så vil jeg indvie vores læsehjørne i dag. Jeg vil sætte mig godt til rette med benene oppe, stearinlys, mere kaffe og et stykke Svaneke Chokolade og læse i "månedens bog" fra læsekredsen - alt i mens dufte fra køkkenet vil fortælle mig, at det snart er jul....
 
Så til alle, der har læst alle linjerne: I ønskes af hjertet en fredfyldt og glædelig Jul!
23-12-2016

Så blev det 1. august, den sidste del af sommeren er startet. Vi trænger til mere sommer - mere end det vi har fået. I Danmark trænger man altid til mere sommer! Men jeg har en hel uges ferie endnu, først næste mandag starter vi så småt op igen.Ved at mine kolleger i København starter enten i dag eller på onsdag. Så jeg bør bestemt ikke klage. Det gør jeg heller ikke.

Har to enkle gøremål i dag: skal male bagsiden af havestuen og kassen til gasbeholderen i dag. Og fjerne ukrudt i den lille gård, det bliver måske Bittens opgave, mens jeg fjerner noget ukrudt i forhaven eller baghaven - vi får se. Mens jeg sidder her og skriver, driver skyerne forbi solen. Det duer ikke! For at kunne gennemføre dagens planer, har jeg brug for solskin... Kom nu! I dag er også dagen, hvor mit skrive-marathon starter. Har komittet mig til denne side i en hel måned.

Det var planen at stå op kl. 5.15 - det lykkedes ikke. Jo jeg vågnede, lå og tænkte tanker og kl. 6.00 var jeg så meget ved bevidsthed, at jeg rent faktisk kunne meditere. Det føltes godt. Kan godt mærke, at jeg skal i træning igen, men jeg har slet slet ikke det tankemylder, som jeg tidligere har været plaget af.

Er slet ikke i tvivl om, at mine nye overbevisninger og nye tiltag virker. Det letter rent fysisk og helt sikkert mentalt, at tænke disse nye tanker. Har to ting, der skal skrives om i dag: Frihed via reduktion og "giv os i dag vores daglige brød"....

Udo fortæller om Daniel, der kommer rejsende med 250 stykker fiske-metal (ja sådan bliver jeg nødt til at skrive, for jeg ved ikke hvad det hedder på dansk), men som ikke har troen på egne evner og koncentrationen i nuet - og derfor fanger han ingen fisk. Da han vælger tre stykker metal - dem som han tillægger de største vinder-chancer - og lægger resten væk - ja så fanger han fisk.

Han har valgt til! Han koncentrerer sig. Han drikker kaffe ved lejrbålet - ikke "coffee to go". Og det er vel det, det handler om. At have tiltro til at de valg man træffer er de rigtige valg, ikke at dvæle ved tanken om "hvad nu hvis...." I det øjeblik vi reducerer vores valgmuligheder, opnår vi frihed.

Det bliver nemmere at være os. Har været på øen i en hel måned nu - uden en eneste gang at savne noget som helst. Ikke underholdning, ikke personerne, ikke alle de ydre påvirkninger. Om 12 dage skal vi "over", så er det 6 uger siden, vi sidst var i København. Spændende hvordan det bliver! Men jeg er ved at gøre som Daniel, jeg er ved at reducere og det føles så befriende. Jeg ønsker mig enkelte nye ting til huset, jeg ønsker mig, at det bliver sat i stand, med de omkostninger, det medfører.

Så ønsker jeg mig forkælelse. Lækker parfume, blomster (gerne fra grøftekanten), fodbad og massage. Og så ønsker jeg mig at rejse med min mand og min datter. Det er sådan set hvad jeg har tilbage af ønsker. Udover et godt helbred selvfølgelig - og det arbejdes der jo kontinuerligt på at det opretholdes.

Det er en stor befrielse ikke at ønske sig tøj, smykker, sko, ting i det hele taget. Åh jo - et stort ønske har jeg tilbage - og det deler jeg med min mand, så det skal nok lykkedes. Jeg skal skrive om det senere. Om at være mere "i et med naturen", jeg ønsker mig frugtbuske og hjemmedyrkede grøntsager. Det bliver næste års projekt. Det bliver spændende.

Men friheden i hovedet og i hjertet er kommet til mig på en ny måde: jeg skiller mig af med ting, jeg ikke har brug for. Og undlader at købe nye. Jeg har ikke brug for 250 stykker fiske-metal.

"Giv os i dag vores daglige brød" lyder en del af Fadervor. Jeg er ikke troende, det ved vi alle sammen godt. Jeg har en "kontrakt" og kontakt med min far og jeg kan faktisk godt lide at læse ligningerne i Biblen - og tolke på dem. Men troende er jeg ikke. Men at læse Udos tilgang til kun at tage fra havet, hvad der er nødvendigt med henvisning til Fadervor, den gik lige i tårekanalerne. Jeg synes det er smukt. At tænke på, at vi (i den vestlige verden) er sikret en overflod, at jagten er fuldstændig overflødiggjort og at vi ukritisk kaster mad af al slags indenbords -det skræmmer mig.

Sygdomme, overvægt, fysisk ubehag er følgerne af dette. Og vi tager ikke ved lære, vi fortsætter. Bliver tykkere og tykkere. Hvorfor ikke købe/tage/spise det vi har brug for - og så stoppe der? Indrømmet, jeg mangler selv en stopklods. Jeg kan også æde uhæmmet. Proppe kanelsnegle ind fuldstændig tankeløst - bare fordi posen ligger åben der lige foran mig. Det er vi vænnet til. Vi smager ikke på det - det smager heller ikke særlig godt meget af det. Men vi putter det ind - og fortryder tit og ofte. Taknemmeligheden for denne bekvemme livsstil har vi heller ikke længere - den er blevet en selvfølge. De sidste generationer har kæmpet kampene for os. Vi er blevet selvfede, utilfredse, tunge i røven - med alle bekvemmelighederne - og alligevel fortsætter vi med at udnytte/benytte. Det må stoppe. Vi er nødt til at tage skeen i den anden hånd og kun "indtage vores daglige brød" - på alle planer, for det handler jo ikke kun om maden.....

 

 

 

 
23-12-2016
Jeg havde en gang en have. En have som jeg hadede. Det var ikke en særlig stor have, bare ganske gennemsnitlig i en københavnsk forstadskommune. Den var heller ikke specielt krævende og alligevel så hadede jeg den! Jeg hadede hvordan den så ud, al ukrudtet, alle de kræfter man kunne lægge i (uden at det var synligt bagefter) og ikke mindst al den tid jeg brugte på at være ærgerlig over den. Hvilket spild af tid og kræfter kan jeg se og sige i dag. 

I dag har jeg en anden have. En have som jeg elsker. En have som ikke er specielt stor og som er meget misligeholdt. Men i dag har jeg en anden holdning til at være haveejer end for 15 år siden. I dag ved jeg at ting tager ting og at det er okay at min have skal have tid til at komme sig. Jeg skal også have tid. Tid til at finde ud af hvad jeg vil med min have. Der ligger en skøn gammel havestue i haven. Her sidder jeg gerne og drikker min morgenkaffe, ser solens stråler forvandle duggen i græsset til små strålende perler. Havestuen var tidligere opbevaring for alskens skrammel. Nu er den forvandlet til en rigtig mormoragtig havestue med kurvemøbler, masser af krukker og plaider af patchwork. Jeg er faktisk stolt af resultatet. 
 
Resten af haven trænger stadig til et grundigt eftersyn og der skal lægges mange timer derude. Men i modsætning til tidligere, så føles havearbejde i dag ikke som en sur pligt men som en gave. Tiden i haven en min egen, jeg synker ned i en næsten meditativ følelse og lader bare tiden gå. Jeg får aldrig en prydhave, det bliver aldrig en besøgshave. Men jeg har en have som jeg elsker og som bliver mere og mere min eftersom jeg lærer den at kende.
 
Der ligger billeder af haven i fotoalbummet. Billeder fra vores allerførste besøg efter at have købt huset. Græsset var ikke blevet slået i et par år. Der er billeder af naboens skvadderkål, som er en plage. Men der er også billeder af Bitten, der storsmiler mens hun slår græsset. Billeder af min Fru Piggalop-agtige udestue og af mit sten- og krukkebed, som min mor hjalp mig med at organisere i forsommeren og som jeg havde glæde af helt til november, hvor de sidste blomster måtte give op for frosten.
 
Jeg har en aftale med havemand, der skal ordne vores forhave til foråret. Og med min mand om at lave et hjemmebygget orangerie af klunsede vinduer fra BOFA. Jeg har en have som jeg elsker.
 
 
27-07-2016

Kan godt lide tanken om minimalistisk livsstil. Har tidligere skrevet om genbrug. Det er bestemt ikke minimalitisk, I know. Hvis man køber og køber og køber på et loppemarked, så bliver det aldrig minimalistisk. 

Jeg kan også godt lide tanken om 5:2. Har købt - og læst - en bog om emnet, der giver foreslag til hvordan man kan gennemføre dette princip både med hensyn til økonomi, skærmforbrug, alkohol mv. 

Så jeg har læst om Dave Bruno, der i 2009 besluttede sig for i et år kun at ville eje 100 ting. Autsch.... 100 ting er ikke ret meget! Jeg har 100 nipsting. 200 minde-ting. 400 stykker tøj i min garderobe... Mindst! 

Det er min overbevisning, at hver af disse ting stjæler plads på min mentale harddisk. Og dermed også stjæler værdifuld energi, der kunne være brugt på noget andet. Ja ja, jeg er da godt klar over, at jeg ikke skænker her enkelt af mine strømper en tanke hver dag. Men jeg irriterer mig jævnligt over rodet i strømpeskuffen. Har jeg virkelig brug for alle disse strømper? Har alle disse strømper virkelig en makker? Det tror jeg næppe. 

Har brugt lidt tid på at læse de lister, som andre har udformet over de ting de valgte at beholde og de principper, de udvalgte deres ting efter.

Fx. er et par sko 1 ting. Alle strømper er 1 ting (men der blev sorteret kraftigt ud i dem). Musikfreaken valgte at kalde sin LP samling for 1 ting (selv om der var et par tusind plader i kasserne). De ting, der bliver delt med familien, blev heller ikke talt med. Det gør jo det hele lidt nemmere.

Nå - hvor vil jeg egentlig hen med alle disse skriverier? Jeg vil minimalisere. Jeg vil foretage en rensning af min mentale harddisk og rydde op i skabe og skuffer og sortere ud. Men indrømmet - jeg orker ikke at skrive ned, hvor mange ting jeg ejer af hver ting. Jeg gør det på min måde. Jeg vil hver dag i et år sortere en ting af mine ejendele fra og enten give den væk, give den til genbrug eller smide den væk. EN TING, HVER DAG I ET ÅR. Og jeg starter i dag.

Reglerne er enkle:

1. Det skal naturligvis være mine ting. Ikke min datters. Ej heller min mands.

2. Hvis jeg køber en ny ting, skal der to ud samme dag. Jeg skal jo ikke ende med at besidde endnu flere ting. (gælder ikke ved køb af ny tandbørste, creme og lignende)

3. Hvis jeg digitaliserer noget (musik, billeder, dokumenter), så gælder dette som reduktion af en ting. 

Listen over ting, starter her: startskuddet lyder på 2xglasvaser og 2xkeramikvaser til genbrug, 3 kjoler, 3 tasker, en kimono og et par silkebusker afleveret til Diva (salg af secondhand), slettet 16 app's på telefonen (jo det er også at skaffe sig af med noget. Ikke at det fylder i skabet, men mentalt), digitalt kamera til genbrug, afmeldt 20 Newsletters, uha - købt et par sorte sko fra Gabor - helt nye på loppemarked til kr. 25,-, 

Status efter 24 timer: når man er på diæt tænker man hele tiden på mad. Når man ikke må købe noget, tænker man kun på alle de spændende ting, man kunne anskaffe sig.....

..... to be continued..... 

Så er det blevet efterår og jeg har været på lejrskole i Berlin. Er dybtimponeret over mig selv. "Nøjes" med at købe 3 bøger, 3 par støvler (host  host), 2 bluser og nyt undertøj (7stk). Da jeg ankom til København, mødtes jeg med min mor - og købte en ny vinterfrakke. Siden er det også blevet til tre striktrøjer, en nederdel og et par bukser. Ret skal være ret - jeg havde bestilt tre ting hos Boozt - de røg alle retur. Derfor tillod" jeg mig selv, at købe de andre ting. Der var blevet lidt for magert i mit klædeskab.

Og så må jeg jo krybe til korset - jeg har investeret i et par dansesko - til min nyfundne livsglæde: folkedansen. Det dur bare ikke med almindelige sko. Det tror jeg Britt Bendixen vil give mig ret i!

På den positive side har jeg skilt mig af med: 3 par sko, 8 stk. undertøj, 6 kjoler, 23 spil og dvd'er, 17 bøger, to plaider, 50 dele bestik, 1 bakke i træ, 5 små sølvbakker og 3 pynteskåle.

Tænker stadig en del på fænomenet "shopping" - om tingene er nødvendige. Men føler ikke helt så mange abstinenser som i den første periode.

 

26-07-2016
Ville ønske, at jeg var sådan et gennemfornuftigt forbillede for min datter, når det kom til det sundhedsmæssige - sådan forholder det sig desværre ikke!
Jeg kan køre en plade Marabou chokolade ind uden at blive dårlig og (næsten) uden at få dårlig samvittighed. Jeg spiser også gedigne portioner af min mands lækre aftensmad.
Til gengæld er jeg ikke særlig sporty! Bevares, jeg har da en lækker cykel, som transporterer mig til og fra arbejde og et par løbesko besidder jeg da også. Ret nye og lækre faktisk.
Men motionen er en "skal" ting i min verden. Ikke noget som jeg føler mig kaldet til.
Så derfor synes jeg 5:2 kuren praktisk. Ikke lækker. Ikke nem. Praktisk! Og for at gøre det endnu nemmere for mig selv, anvender jeg to dage om ugen dette pulver som måltidserstatning. Jeg gider nemlig heller ikke stå og veje hver enkelt skive brød eller stykke frugt jeg indtager. Pulveret fandt jeg på en ferie i Tyskland og tabte mig ved hjælp af det 7 kg på 3 uger. Nu bruger jeg det i hverdagen som  hjælp til at holde vægten. Det koster 50% mindre end Nupo og når det "shakes" korrekt, får det faktisk en okau konsistens og gør det holdbart at gennemføre denne form for "fornægtelse".
Pulveret fås i forskellige varianter og kan købes her www.megavitalshop.com Det koster 6 € at få sendt til DK.