31-12-2015

Noget om ord

Jeg beundrer folk, der kan lave mad, sådan rigtig god mad. Min mand har lavet mad til os i otte år nu, jeg har glemt hvordan man gør. Ikke noget stort tab for nogen.
Jeg elsker også at komme ud og spise - hvis maden vel og mærke er god. Som da jeg fik julesild og frisk tappet øl på Svaneke Bryghus. I al sin enkelhed gik nuancerne op i en højere enhed og hver bid og hver slurk vækkede mine smagsløg til live.
 
Jeg beundrer også dem, der kan noget med æstetikken. Dem, der kan male et billede, tage et fotografi eller spille et stykke musik. Mine øjne og øre vil lige så gerne fodres som mine smagsløg. Jeg kan ikke sætte farver sammen, jeg har ikke håndelaget kunstfærdigt at smøre maling på lærredet med let hånd. De gange jeg har forsøgt mig, har det mindet om klicheer. Min billedkunstlærer på seminariet syntes jeg var håbløs. 
 
Jeg beundrer også sportsfolk, der har disciplinen til at knokle for deres passion: sporten. Om det er håndboldspillere, der knokler der ud af og maser sig gennem modstanderens forsvar eller bordtennisspillerens sindssyge koncentration og tempo. Fascinerende er det.
 
Jeg beundrer stylisters arbejde. Hvordan de kan få Karin fra Karlslunde til at ligne en million på en eftermiddag eller en bolig, der før var skrot nu ligner et slot. Ikke at jeg selv ønsker mig et hjem, der er kopi af ILVA eller Ide Møbler.(se en af mine andre indslag om brugte ting og sager)
 
Men noget af det jeg beundrer allermest er folk, der kan noget med ord.
Jeg elsker ord. Som dansk og tysklærer er det jo rimelig nærliggende.
Men min kærlighed til ordet stikker dybere end det. Jeg elsker virkelig ord. Jeg tænker på hvordan ord er opstået. Hvordan de staves. Jeg synes det er interessant så mange z'er tyskerne kan finde anvendelse for i deres ord. I de danske er der næsten ingen.
 
Jeg sammenligner ord. Finder deres synonymer, deres antonymer. Jeg smager på ord, udtaler dem inden i mig selv med en anden accent. 
I denne uge har jeg lært, at "mellem jul og nytår" hedder "melnjyl" på bornholmsk. Er ikke sikker på at jeg nogensinde får det lært. 
 
Mest interessant er dog alle de meget kloge mennesker, der kan sætte ord sammen, så det bliver rigtig spændende læsning. Her tænker jeg ikke på journalister og forfattere af skolebøger. Jeg mener dem som deler deres tanker, følelser og holdninger i deres blog, i en klumme eller et læserbrev. Dem, som inspirerer mig. Dem, som vækker følelser til live i mig - både de positive, de negative, de oprørte og de irriterede.
Dem, som lærer mig noget og dem, som siger det jeg egentlig gerne selv ville have sagt.... 
 
En af dem har jeg allerede nævnt her. Det er Steffi, som jeg mødte i sommer. Hun skriver så berigende og humoristisk på www.bornholmmylove.dk (på tysk, nu er du advaret). Og så har jeg lige opdaget en af mine tidligere kollegers blog om de tanker hun gør sig om livet. Den findes her www.annemettelehmann.dk 
Jeg håber hun har lyst til at tage "udfordringen" op og i det kommende år dyste på ord om temaer, der rør sig, berører os, vedrører os. Spændende bliver det. 
 
 
Billedet er fra kommunikationsforum.dk