11-12-2015

Om at købe konfirmationskjole

Min datter skal konfirmeres!!

For 13-15 år siden deltog vi i en bølge af bryllupper og barnedåbe og i sagens natur følger nu en ny bølge: konfirmationerne. Naturligt er det faktisk ikke - i dagens sekulariserede Danmark er det faktisk kun 42 % af de københavnske unge, der bliver konfirmeret. På Bittens skole har de slet ikke kristendom, de har filosofi og jeg havde nok forventet, at dette ville præge og sætte spor i retning af en non-firmation eller måske endda en demokratisk konfirmation. Det er altså ikke tilfældet, Bitten giver udtryk for at "tro" og det skal der naturligvis reflekteres over og undervises i. Datoen blev valgt ud fra et parameter: hvornår kunne vi finde er ledigt selskabslokale i København eller omegn. Indrømmet - jeg har da leget med tanken om at leje en stor bus til alle gæster og holde det på Bornholm. I Lobbæk forefindes nemlig er fint lille forsamlingshus. Valget faldt dog på Ishøj Forsamlingshus i Ishøj Landsby, det ligger idyllisk lige over for Ishøj Kirke. 

 

Allerede sidste år i september opdagede vi, at der ligger en forhandler af brude og konfirmationskjoler i Rønne og vi har flere gange talt om at det kunne være sjovt, hvis kjolen blev købt herovre frit efter mottoet: støt og køb lokalt. Derfor var jeg også sikker på, at den vordende konfirmandinde ville "plage" om at komme ind i forretningen så snart vi var landet på øen for at holde sommerferie. Det skete ikke - jeg måtte opfordre til at "vi gik ind og kiggede".

 

Min søster havde fortalt om sine oplevelser med at se på kjole til min niece. Hvordan horder af mødre og teenagepiger står i kø helt med til Storkespringvandet for at prøve kjoler hos Lilly i januar. Hvordan man er nr. 45 i køen hos Miss Nicolai når man kommer kl. 10.05 en lørdag formiddag i selv samme måned. Disse skrækscenarier havde jeg intet i mod at undgå, så på en overskygget dag i juli træder vi sammen ind hos "Migrant" i Rønne. Ejeren fortæller med det samme, at alt jo er pakket væk og at det jo kun er 2015 modeller hun har på lager. Det gør ikke noget bedyrer vi i munden på hinanden - vi skal jo kun kigge... Ja jeg skal love for at der blev "kigget". I de næste to timer prøvede Bitten 10 forskellige kjoler, den ene finere end den anden. Fire kjoler stod til udvalg, uha det var svært. Hjernen sagde "overloadet" og det var umuligt at tage en beslutning den dag. Vi skulle jo egentlig også bare kigge.

 

Men for pokker da, det er stort at se sin yndige på-vej-til-at-blive-voksen datter iføre sig den ene strutkjole med og uden blonder efter den anden. Hun var så fin i dem alle sammen, hun strålede, dansede og drejede rundt i sin jeg-føler-mig-som-en-prinsesse rus og var henrykt over at kunne vælge og vrage i hele kassens indhold og have tre voksnes uforbeholdne opmærksomhed.

 

To dage senere var beslutningen alligevel taget og vi trådte igen ind over tærsklen til kjoleforretningen. Ejeren virkede ikke specielt overrasket over at se os og ej heller over valget af kjole. Hende mangeårige erfaring sagde hende, at vi ville komme igen og hun vidste også hvad vi kom for at købe med hjem. 

 

Nu hænger kjolen pakket ind i plastik og venter på den store dag.

 

Efterskrift: har efterfølgende set annoncer fra forskellige forretninger som inviterer til VIP aftener i november. Her får konfirmanderne "sin helt egen ekspedient og et prøverum i en time...." For mit indre blik ser jeg igen disse massive masser af småhysteriske teenagere, der kaster med håret og himler med øjnene, deres små-bandende mødre, der længes efter den cafe latte de har som dem selv som belønning når "det her er ovre" samt de svedende stressede ekspedienter, der forsøger at holde styr på blonder, størrelser, sko med/uden hæl og hårbøjler.... Jeg ved godt hvad jeg foretrækker....