Det enkle liv

Hvordan lever man det enkle liv i dag? Siden en stressrelateret sygemelding for syv år siden har jeg forsøgt at finde svaret på det spørgsmål. Der er ikke noget enkelt svar på det. Og bestemt ikke ET svar, der passer på alle.

Noget af det allersværeste har for mig været at finde ud af, hvilke værdier, der har størst betydning for mig og på hvilken måde jeg vil indrette mit liv i et forsøg på at efterleve disse værdier. Det er ønsket om ikke at ende som en kliché, der har bevirket, at jeg stadig er i processen med at finde og formulere disse.

I flæng kan nævnes: nærvær, anerkendelse, autencitet, hjælpsomhed, ro, balance, tillid, åbenhed, nysgerrighed, taknemmelig, kreativitet, frihed, loyalitet - og kærlighed. Størst af alt er kærligheden.

Derudover har jeg et ønske om at leve med fokus på givende relationer og fællesskaber, sundhed og økonomisk frihed. 

Jeg øver mig. Jeg ændrer tilgang. Jeg fejler. Jeg udvikler mig.

Har hovedet og hjertet fuld af tanker og følelser omkring den udvikling og proces jeg har været igennem i de seneste år. Nogle af alle disse ønsker jeg skal blive til mere end en tanke. Dem deler jeg her. 

Minimalisme - hvad gør jeg mig af tanker?

For ca. 15 år red jeg med på "simple living" bølgen for en kort periode - uden at den for alvor fik nogen skelsættende betydning for mit liv. Jeg deltog i et par workshops og læste et par bøger og artikler. 

Tænk hvis vi dengang havde kunne forudse hvilken påvirkning den digitale udvikling ville få på vores købevaner, vores sociale liv, vores kommunikation, vores arbejdsliv og meget andet. 

Så havde jeg måske allerede dengang inddraget nogle flere rettesnore fra simple living i mit liv og dagligdag end jeg endte med at gøre. Det havde nok sparet mig for en del.

Nu - 15 år senere - er jeg så for alvor klar til at omsætte en del tanker bag minimalisme og det enkle liv. Og jeg vil anvende dette afsnit til at klargøre hvorledes jeg vælger at afgrænse og definiere dette begreb for mig. For noget står helt klart for mig: minimalise er ikke et begrænsende regelsæt, der foreskriver hvor lidt du bør leve med ala hvor mange håndklæder og rødvinsglas du må have i dit køkkenskab. Man skal ikke leve asketisk som i et nonnekloster og give afkald på alle former for nydelse, oplevelser og skønhed i livet. Nærmest tværtimod. 

Det er min oplevelse, at hver eneste, der bekender sig til minimalismen definerer den form for minimalisme, der passer ind i vedkommendes livsstil og stadie. Og hvad jeg nyligt har lært, er, at man ikke skal forklare og forsvare sine valg og måde at prioritere på. Sikke en befrielse.

Minimalismen lægger altså op til, at man forenkler på de områder hvor det giver mening for den enkelte.

For mig betyder minimalisme ikke, at jeg ingenting har. Tværtimod. Jeg har mange ting. Men det er ting, som jeg har forholdt mig til og besluttet, at de skulle være en del af mit liv. At de beriger mit liv med skønhed, gør min hverdag nemmere eller mere konfortabel. Og derfor er de der.

Mit liv har i det sidste år udformet sig lidt anderledes end planlagt og jeg har blandt andet ryddet 185 kvm bolig, 30 kvm kælder, 30 kvm udhus og 25 kvm garage for ting. Jeg har i bogstavligste forstand skilt mig af med tusindvis af ting! Jeg har delt bolig med to samlere. Der blev samlet kameraudstyr, køkkenudstyr, gamle ure, tøj, sko, makeup, dinge-noter og dippedutter. Der blev købt.... og købt.... og købt.... Hver eneste uge kom der pakker fra Zalando, AliBaba og alle mulige andre spændende steder fra. De to samlere flyttede - dog uden at tage deres ting med sig. Så en lang proces har for mig været at skille mig af med alle deres efterladenskaber og gjort et stort hus klart til salg. 

I dag bor jeg på 87 kvm i Rønne. Ingen kælder. Ingen garage. Og jeg har alt for megen plads. 

Jeg har også fået mentalt mere plads. Tingene kræver ikke længere deres.

Tid er der blevet mere af, for jeg skal ikke rydde op i så meget. Penge er der blevet flere af, for jeg køber ikke længere ubevidst ligegyldigt kimskrams fra Nettos spot-hylder. 

Følelsen af frihed fylder mere, for tingene ejer ikke længere mig. 

Dag 1 - En udfordring til mig selv

Misundelse er ikke en pæn ting. Og alligevel må jeg erkende, at jeg misunder de mennesker, som har et projekt i deres liv. Om det er en hobby, en have, et job som frivillig, et aflastningsbarn, en sport, hundeudstillinger med deres hund, en båd eller andet - det er ikke det, det kommer an på. Det handler om at have noget som betyder noget. Noget som IKKE er job. Som giver livet mere indhold end "bare" jobbet. Det savner jeg!

Imens jeg leder efter dette, vil jeg give mig selv en udfordring. Jeg vil gerne skrive noget mere på denne hjemmeside og jeg vil gerne skrive om noget, der interesserer mig. Og det gør netop det enkle liv. Så hver dag i en måned skal jeg skrive et indlæg her på bloggen om mine tanker og praksis bag det enkle liv og minimalisme i min hverdag. Det behøver ikke nødvendigvis være lange indlæg, men indlæg, der fortæller om min udvikling, mine "projekter" mv.

Jeg er spændt på om jeg reelt kan skrive 31 indlæg om dette emne. Inspiration findes der alle vegne. Men om jeg kan sætte egne ord på? Vi får se. Challenge accepted!

Dag 2 - Købestop og fredagsbar

Har for anden måned i træk indgået en fuldstændig uforpligtende aftale med mig selv om at holde "ekstemt købestop". Altså mad, medicin, hundefoder og benzin må der købes. 

I sidste måned førte det til, at jeg kunne sætte kr. 3500,- af til opsparing. Penge som jeg under normale omstændigheder bare ville have klattet væk. For mig er det mange penge og jeg var stolt af mig selv over resultatet.

I denne måned forsøger jeg at gentage successen - vidste dog allerede fra månedens start, at overskuddet i denne måned ikke bliver lige så højt, da der både skal betales til hundefrisør, damefrisør og købes færgebillet til sommerferien. Men mindre har også ret.

Så igen i denne måned købes der fuldstændig målrettet ind og der købes kun det nødvendige. Indtil i dag. For i dag har jeg været til fredagsbar på den irske pub O'Malley i Rønne. Jeg har brugt kr. 103 på to (fuldstændig unødvendige) drinks. 

De fleste - hvis ikke alle - jeg kender ville bare rynke på næsen og sige "og hvad så"....?! Hvad er problemet. Der ER bestemt ikke noget problem.

Jeg trængte til at se mennesker, jeg lavede en aftale med to fra min damegruppe. Færdig.

Og vi havde det gevaldigt hyggeligt i flere timer - jow jow, der blev godt nok spyttet en del i de to drinks.....

Det interessante her er ikke de to drinks og de kr. 103,- jeg har brugt på dem. Det interessante er, at jeg overhovedet gør mig tanker om det. At jeg formulerer disse sætninger og skriver dette indlæg.

Jeg har valgt minimalismen til i min hverdag som en kvalitet. Som noget positivt. Men oplevelser, nærvær og samvær med andre mennesker kan og skal ikke sidestilles med denne livsstilsændring, men vægtes langt højere. Uden følelsen af at høre til og være en del af noget, bliver alt andet jo komplet ligegyldigt.

Opdateret: I min minimalistiske tilgang skal der ikke være limit på oplevelser. Og så alligevel. For jeg ønsker mig ikke larmende udflugter til fx Bakken og lignende etablissementer. Ej heller oplevelser, der nødvendigvis koster noget. Men koster de noget og beriger de mit liv - så ja tak. En oplevelse kan også være en times massage. Den beriger i allerhøjeste grad mit liv. 

Min fars død synliggjorde noget meget meget vigtigt for mig: vi er nøgne når vi kommer til denne jord og vi er nøgne, når vi skal herfra igen. Vi kan ikke tage noget med os. Ingen store biler. Ingen dyre smykker. Så jeg vil sørge for at leve livet og tage alle de oplevelser med mig, som jeg kan nå. Allerhelst i samvær med de mennesker, der betyder noget for mig.

Der er ingen som helst rød tråd i dette indlæg. En masse strøtanker udløst af to drinks på en bar.

 

Dag 3 - at tage (matematisk) fejl

I efteråret 2020 købte jeg mit nye hus. Jeg havde de fleste penge selv og skulle derfor kun låne et mindre beløb i banken. Banken skulle have kr. 10.000 i gebyrer for at oprette sådan et lån - inklusive tinglysningsgebyrer til staten vel og mærke. Kr. 10.000,- som jeg ikke ville få noget som helst for. Som i 100% ingenting! 

Og for at det ikke skal være løgn, så skulle jeg betale kr. 9.000,- for at afvikle mit tidligere boliglån og afmelde den tinglysning, der lå på mit gamle hus. Et beløb jeg på ingen måde kunne få banken til at reducere. Det var deres faste listepriser.

Jeg var rasende. Følte mig stavnsbundet. 

Hjælpen og løsningen kom fra min kære mor i form af et privat lånetilbud. Jeg blev altså tilbudt at spare kr. 10.000,- + renter i hele låneperioden. Lånet skulle så betales i noget større rater end hos banken. 

Optur. Jeg kan være gældfri om godt tre år.... troede jeg.... Ved ikke hvorfor jeg lige fik regnet efter i går. Jeg bliver 100% gældfri d. 1. september 2023 - et helt år før den dato jeg hele tiden har "arbejdet udfra" inde i mit hoved. Det føles helt fantastisk. 

Efterfølgende skal det beløb investeres og forhåbentligt føre til, at jeg kan reducere min arbejdstid væsentligt om 10 år. Mere om dette i et andet indlæg.

I disse dage nyder jeg bare bevidstheden om at have taget fejl på den gode måde.

Dag 4 - Drømmen om det enkle liv på Bornholm

I 2009 var jeg på Bornholm igen for første gang i næsten 20 år. Min mand og vores fælles børn tilbragte en uge i Gudhjem og syntes det var fantastisk. Vi så os selv bo der - men måtte sande at med delebørn bosiddende i Ålborg, så var det ikke et realistisk ønske - på det tidspunkt. Et par år senere tog vi afsted igen og forelskede os påny i øen. Igen var vi klar til at rive alt op med rod og skabe nye rammer. Igen blev det ved snakken.

Men en snak med herre på færgen hjem, der talte varmt for flexboliger, grundlagde et kim hos os, som voksede og voksede. Økonomiske realiteter holdte os dog nede på jorden. Vi havde ikke økonomi til at købe et sommerhus til en million - som vi ikke var sikre på at kunne få solgt, hvis vi alligevel ikke ønskede os at komme til øen mere. På det tidspunkt var der over 1200 boliger til salg på øen. Nogle af dem med horrible liggetider bag sig.

Men så en dag - en tirsdag eftermiddag i juli 2014 - skete der noget. Ejendomsmæglerne havde lige lukket deres kontorer, men fortsatte øjensynligt deres arbejde. For med få minutters mellemrum kom der to huse til salg. Et absolut håndværkertilbud til kr. 48.000,- og et noget mere spiseligt (men stadig håndværkertilbud) til kr. 98.000,- 

Så var vi klar. Jeg skrev en mail til mægler, at jeg gerne ville købe huset ubeset. De kunne bare sende et kontonummer, så var jeg klar til at overføre.....

Det viste sig at være et insolvent dødsbo i "byernes by" Lobbæk. Jeg anede på det tidspunkt virkelig ikke, hvor Lobbæk ligger henne på øen. Der blev aftalt besigtigelse og 48 timer senere blev der skrevet under.

Året efter tilbragte vi hele vores sommerferie på øen og jeg græd, da vi kørte til færgen for at tage tilbage til hverdagen på Sjælland. En hverdag, der på mange måder var presset og stresset. Som lå så langt væk fra de sænkede skuldre og roen jeg lige havde mærket og følt så befriende.

Min datter kom med løsningen. Hun var på det tidspunkt stadig kun 14 år gammel - men hun spurgte os helt seriøst om, hvorfor vi ikke bare flyttede til Bornholm. Nu havde vi jo huset - og hun elskede at være der. 

Så blev der sat handling bag drømmene. Lykken tilsmilede mig et par måneder efter, da jeg blev tilbudt job - midt i skoleåret og med en konfirmation i april. Bestemt ikke optimalt - men der blev afholdt familieråd og beslutningen blev taget. Så jeg pendlede fredag og søndag. Se mine pendler-tanker andets ted på bloggen.  D 1.7.2016 var flytningen en realitet. Lejligheden på Gl. Køge Landevej var solgt og forude ventede "de sænkede skuldre og roens" fremtid.

Så nemt gik det naturligvis ikke. Også på Bornholm er der nok at se til. Huset skulle sættes i stand. Jobbet skulle passes og mange ting gå op i en højere enhed.

Men når jeg i dag gør status, så var det den rigtige beslutning. Når jeg i dag kommer til Sjælland, så glædes jeg ved gensynet med familie og venner og nyder samværet. Men jeg savner min ø. Jeg glæder mig til at komme hjem igen.

Inden vi flyttede til øen, var indholdet på en lørdag eller en søndag typisk en shoppetur i Rødovre Centrum og når vi trængte til lidt sydlansk ferie-stemning, så gik vi slentreture ned af Gammel Kongevej efter besøg på loppemarked. De små grøntsagshandlere, specialforretningerne og caféerne gav os følelsen af at være "kommet lidt længere væk".

I dag overvældes jeg af de mange mennesker og larmen. 

I dag kan jeg slet ikke forestille mig at bo andre steder end her på øen. Jeg føler mig privilegeret over, at jeg havde muligheden for at tage springet og at det rent faktisk lykkedes med job, netværk og bolig. Ølivet er ikke for alle. Men det er for mig!

Dag 5 - en meget dyr sofa